![\"\"](\"https:\/\/aligraph.dk\/ejendom\/wp-content\/uploads\/2022\/03\/Hovvig.jpg\")
<\/a><\/p>\nAlternativt kan man k\u00f8re til Parkeringspladsen ca. 300m \u00f8st for Fuglet\u00e5rnet. Herfra kan man g\u00e5 de tre forskellige ture: mod vest til Fuglet\u00e5rn og B\u00e5dehus (r\u00f8d), mod nord (bl\u00e5) og mod syd (gul) – hver af disse ruter er p\u00e5 ca. 3,0 km – v\u00e6lger man alle 3 er turen p\u00e5 ca. 9,2 km.<\/p>\n
Ringholm<\/strong> Hovvig<\/strong> Fuglene i Hovvig<\/strong> B\u00e5dehuset<\/strong> Fuglet\u00e5rnet<\/strong> Skarvkolonien<\/strong> Fuglek\u00f8jen<\/strong> Adgangsforhold: Yderligere info:![\"\"](\"https:\/\/aligraph.dk\/ejendom\/wp-content\/uploads\/2022\/03\/HovvigB.jpg\")
<\/a><\/p>\n
\nRingholm var oprindelig to sm\u00e5 mor\u00e6ne\u00f8er i Nyk\u00f8bing Bugt.
\nDa man havde bygget havnen for enden af en d\u00e6mning i 1838, var det oplagt at udnytte det meget lavvandede omr\u00e5de
\nmellem Nakkehalv\u00f8en og havnen.
\nI 1869 blev inderfjorden mellem Nyk\u00f8bing og Nakke indvundet til landbrugsform\u00e5l ved anl\u00e6g af d\u00e6mninger ud til Ringholm og
\nvidere derfra til Nakkehalv\u00f8en. Den indvundne, n\u00e6ringsrige og lette fjordbund er blevet brugt til dyrkning af specialafgr\u00f8der,
\nblandt andet tulipaner, mens den h\u00f8jere og n\u00e6ringsfattige sandbund er tilplantet med n\u00e5leskov.
\nEn voldsom storm i 1902 for\u00e5rsagede, at alle d\u00e6mninger blev oversv\u00f8mmet. Efterf\u00f8lgende opgav godset at dyrke de sandede
\njorde og solgte dem fra, s\u00e5ledes at godset Ringholm i dag udg\u00f8res af den n\u00e6ringsrige del af den tidligere fjordbund.
\nN\u00e5r du vandrer ud over Ringholm, kan du se den gamle kystlinje med huse, der har ligget direkte ved den oprindelige bugt.<\/p>\n
\nDet frasolgte omr\u00e5de blev efter oversv\u00f8mmelsen i 1902 indrettet som et v\u00e5domr\u00e5de med \u00e5leopdr\u00e6t, indfangning af andefugle
\nog r\u00f8rh\u00f8st. D\u00e6mningen blev repareret, men vandet blev ikke pumpet tilbage. Fra 1904 var Hovvig Danmarks st\u00f8rste \u00e5ledambrug.
\nI 1980 k\u00f8bte staten Hovvig og sammen med opk\u00f8b af de omgivne enge dannedes det fuglereservat, du ser i dag, og som er udpeget som EU-fuglebeskyttelsesomr\u00e5de. Hovvig er et af de fuglereservater i Danmark, som har den st\u00f8rste t\u00e6thed og variation af fugle.
\nDer er offentlig adgang tv\u00e6rs gennem reservatet ad grusvejen p\u00e5 den inderste d\u00e6mning.<\/p>\n
\nDen lave vandstand i Hovvig, r\u00f8rskovene og de omkringliggende enge udg\u00f8r et eldorado for fugle \u00e5ret rundt. Mange fugleyngler og s\u00f8ger nattes\u00e6de i reservatet men fouragerer p\u00e5 fjorden eller landbrugsarealerne i hele Odsherred. S\u00e5ledes bes\u00f8ges alle gulerodsmarker p\u00e5 Lammefjorden, Sidinge Fjord og Klint S\u00f8 af g\u00e6s og svaner i hele vinterhalv\u00e5ret.<\/p>\n
\nP\u00e5 vejen over reservatet ved den gamle sluse ligger et tidligere b\u00e5dehus. Det er nu indrettet som observationssted med borde og b\u00e6nke.
\nI ly af det lavt h\u00e6ngende str\u00e5tag kan du sidde og iagttage fuglene, uden at de kan se dig. Her findes ogs\u00e5 rig information om fuglelivet.<\/p>\n
\nFor enden af d\u00e6mningen m\u00f8der du et m\u00e6gtigt fuglet\u00e5rn. Det er bygget af egetr\u00e6 og \u201dt\u00e6kket\u201d med tagsp\u00e5ner af thuja. Disse tr\u00e6arter er s\u00e5 holdbare at t\u00e5rnet kan holde i 50 \u2013 100 \u00e5r uden tr\u00e6beskyttelse. Fra fuglet\u00e5rnet er der udsigt over det meste af reservatet. Mest i\u00f8jefaldende fra fuglet\u00e5rnet er skarvkolonien i reservatets vestlige rand mod skoven, hvor vandreruten forl\u00f8ber.
\nOgs\u00e5 her findes rig information om fuglelivet.<\/p>\n
\nSiden stenalderen har skarven levet langs de danske kyster. Tilnavnet \u201d\u00e5lekrage\u201d viser, at fiskerne ikke er begejstrede for denne konkurrent. En skarv fisker over 200 kg fisk om \u00e5ret.
\nN\u00e5r du f\u00e6rdes p\u00e5 stien langs skarvkolonien, kan du ogs\u00e5 tydelig lugte, at her bliver der \u201dlandet\u201d hundredvis af ton fisk.
\nI 1981, da skarven blev fredet, var bestanden i hele Danmark p\u00e5 st\u00f8rrelse med kolonien i Hovvig. I dag yngler der flere end 35.000 par i Danmark. Fiskerne m\u00e5 skyde skarven, og skovejere m\u00e5 jage dem v\u00e6k, hvis de begynder at bygge nye kolonier, men fuglen er stadig fredet.
\nOplev lugten og ur stemningen i kolonien, n\u00e5r du g\u00e5r forbi kolonien.<\/p>\n
\nLige hvor statens skov st\u00f8der op til den private skov, ser du sporene fra en fuglek\u00f8je. Fuglek\u00f8jen har form af et lille vandhul med en kanal omgivet af jordvolde. Kanalen var indrettet som en fiskeruse, kaldet pibe, hvor vilde andefugle blev lokket ind ved hj\u00e6lp af tam\u00e6nder, der f\u00f8rst blev fodret i vandhullet for derefter at blive lokket ind i \u201drusen\u201d.
\nNavnet k\u00f8je kommer fra det nederlandske kooi, som betyder bur\/ f\u00e6lde.
\nTuren er omtalt i “Vandringer i Odsherred”.<\/p>\n
\nF\u00e6rdsel over den private ejendom Ringholm kan v\u00e6re lukket i perioder med intens arbejdsk\u00f8rsel med landbrugsmaskiner. G\u00e5 da ad Fjordstien i stedet.
\nP\u00e5 ruten gennem skoven skal stien f\u00f8lges. Du kan dog lave en afstikker til broen ved skarvkolonien og til fuglek\u00f8jen undervejs. Skoven kan v\u00e6re lukket p\u00e5 grund af jagt enkelte dage i vinterhalv\u00e5ret.<\/p>\n
\nSe Naturstyrelsens hjemmeside om Sev\u00e6rdigheder i naturomr\u00e5det Hov Vig<\/a>.<\/p>\n