Nyk.Sj-Sandflugtsplantage-Kattegat

Havet, sandet og vinden har i fællesskab skabt dette pragtfulde naturområde. Oplev sandstranden med store klitter, klitheden, fyrreplantagen under forandring til løvskov og Rørvig kirke.  Klik på kortene for at hente PDF-kort i høj opløsning.Rav og andre skatte fra havet.
I Nyrup Bugt aflejres sand og andre lette materialer fra Kattegat. For en tidlige morgenvandre kan der være chancer for at finde rav i opskyllet af tang og især mindre træpinde som har samme vægtfylde. Derudover kan man finde smukke skaller af hjerte- sand- kniv- og blåmusling samt de smukke gule strandsneglehuse. Prøv at se, hvor mange ens skaller men i forskellig størrelse du kan samle som en kinesisk æske.

Sandflugten
Sandflugten har siden 1500-tallet været en trussel mod bondens levebrød. Overgræsning af klitterne i perioder med mangel på foder til dyrene, betød at det beskyttende klittag af marehalm og især hjelme blev ødelagt og gav vinden frit spil til at føre sandet fra kysten langt ind i land, hvor det gjorde de dyrkede jorde golde og ufrugtbare. En sandflugt i 1527 dækkede således mange jorder med 60- 100 cm sand., hvorefter det blev nødvendigt at flytte 22 gårde til, hvor Rørvig i dag ligger. Overalt i plantagen ses disse indlandsklitter. Prøv også at gå turen ”Naturens skarpe hjørne” der fører dig over Højsandet – en spændende klitformation, dannet over talrige genopsatte gærder.

Klitdannelser før og nu
Hvor det tidligere var kreaturer og rovdrift på klittens plantevækst, der medførte sandflugt er det i dag folks færdsel til stranden. Prøv at gå op i klitterne ve plantagen og se så, hvordan klitterne tager til i højde og vandrer ind i land ved alle nedgange til stranden, hvor vegetationen bortslides. Tidligere forsøgte man at bremse denne sandflugt ved at lægge granris ud i klitbruddene og plante hjelme, men i dag betragtes det blot som en del af naturens frie spil og dynamik.
Planterne i klitterne og bagved afspejler de barske forhold. Mod havet vokser kun marehalm og hjelme i den såkaldte hvide klit. I læ af den hvide klit ser man den grønne klit med græsser og urter der nyder godt af kalkindholdet i sandet fra knuste muslinger og bagerste, hvor regnvandet har udvasket alle næringsstoffer finder man den grå klit
med rensdyrlav, revling og lave blomster og græsser. Når du ser ud over den grå klit som gradvist bliver til klithede, kan du forestille dig, hvordan der så ud på de første landflader efter isens tilbage smeltning efter sidste istid.

Sandflugtsplantagen
I midten af 1800 tallet, hvor landindvinding og hede opdyrkningen tog fart, blev det lovpligtigt for det offentlige at foreståsandflugtsbekæmpelse. I Jylland var det statens opgave mens det på Sjælland var amternes opgave. Derfor ses navnet amtsplantagen flere steder brugt om Rørvig Sandflugtsplantager der i dag efter et mageskift med amtet er underlagt Skov- &Naturstyrelsen. Plantagen vil langsomt skifte karakter fra en nåleplantage til blandiningsskov, hvor selvsået eg og birk vil blivedominerende i mange år fremover. Hermed vil brandfaren også mindskes væsentlig til gavn for de mange omkringliggende sommerhuse.

Dybesø – en lavvandet sø
Dybesø er kun op til 2,3 meter dyb og navnet referere formentlig til den øst for liggende Flyndersø, som er meget lavvandet, hvad navnet antyder. Begge søer er tidligere lavninger i Kattegat som er blevet isoleret fra havet i takt med at landet har hævet sig og storme har på lejret en strandvold på kun 70 meters bredde. Senere har det været nødvendig at lave kystsikring for at havet ikke igen skulle æde sig igennem strandvolden ved en kraftig storm.

Rørvig Kirke
Rørvig Kirke har vekslet mellem at være hvid- og gulkalket. Så langt tilbage som 1860 er der omtale af kirken som gulkalket, mens den på et maleri fra 1920erne er hvidkalket. I kirkemuren er indmuret 26 jernringe til at tøjre de besøgendes heste ved. Byen havde oprindelig 22 gårde.
Til kirken er knyttet et blodigt sagn
Bruden fra Rørvig.
Præsten bliver vækket midt om natten af fremmede som er kommet sejlene til Rørvig. Han bliver ført til kirken med bind for øjnene, hvor han tvinges til at foretage en vielse. Umiddelbart efterhøres et skud og næste dag findes bruden begravet under kirkegulvet. Forfattere som Vilhelm Bergsøe, H.C. Andersen og Henrik Steffensen har ladet sig inspirere af sagnet, som ifølge Danske Folkesagn et såkaldt vandresagn af pommerskoprindelse. Besøg også Højby Kirke, som kan byde på historien om dobbeltmordet i Kirken en julenat. (rute 120 En vandring i historien fra Anneberg til Højby)

En del af turen følger strandbredden med de oplevelser og udfordringer det medfølger.
Skov- & Naturstyrelsens folder nr. 106 “Rørvig Sandflugtsplantage” kan med fordel tages med på turen.

Secured By miniOrange