Aktiv ferie

Casa del Cedro

  1. Cykle
  2. Vandre
  3. Dykke
  4. Rafting
  5. Tennis
  6. Golf


1. Cykling
Der er mulighed for at leje cykler/mountainbikes i Scalea – og vores nationalpark, som ligger lige om hjørnet (2-3 kilometer) er oplagt at cykle på tur i (hvis man har god kondi – ellers får man det!).
Der er i det hele taget mange, der cykler dernede.


2. Vandreture
I vores “baghave” findes som nævnt en af Europas største nationalparker – “Pollino”. Her er der næsten ubegrænsede muligheder for korte og lange vandreture. Man kan naturligvis også bare vælge at spadsere til stranden – det er ca. 3 km hver vej – og på hjemturen går det opad!
Der er udendørs koldtvandsbruser i haven – sikkert tiltrængt efter strabadserne.


3. Dykke
Der er fantastiske muligheder for at dykke langs strandene hvor klipperne mange steder rager langt ud i vandet. I det meget klare vand findes et væld af fisk (nogle af vores gæster har sammenlignet det med at svømme rundt i et stort badekar).
Der findes dykker center i Diamante POSIDONIA diving center (ca. 10 km syd for Santa Maria del Cedro).


4. Rafting
Der findes Rafting og Kano ved Orsomarso (ca 15 km nord for Santa Maria del Cedro).
Dette er noget som alle skal prøve uanset alder. Nogle af vores gæster (50+) skriver i gæstebogen: “Vi var på en “level 2″ tur på 3 timer og oplevede et helt fantastisk flod forløb – et natur eventyr, som man ikke kan opleve – hverken til fods eller i bil. Det var bare en oplevelse! – og så lige om hjørnet!”.
Se “Centro Lao Action Raft” i Scalea: laorafting.com/


5. Tennis
Man kan bl.a. spille tennis i TENNIS CLUB DIAMANTE, men sikkert også mange andre steder langs stranden.


6. Golf
Lidt syd for Belvedere finder man Golf Club San Michele som er en 9 hullers golfbane med flot udsigt. Læs evt mere på Golf Club San Michele. Afstand fra huset ca. 30 km (40 min).

Secured By miniOrange