Odsherred Trails

Velkommen til Odsherred Trails – Vandreture i skønne Odsherred med udgangspunkt fra dejligt sommerhus på Sjællands Odde og mulighed for transport til og fra vandreknudepunkter.
Fra 1 – 3 personer i 2 dage / 3 nætter.
Klik på kortet for at hente PDF-kort i høj opløsning.
Man kan ankomme til huset i egen bil eller blive hentet (og kørt tilbage) ved Odden Færgehavn, Højby station eller Vig station.
Sommerhuset ligger i Overby Lyng på Sj. Odde.
I kan hente kort over vandreruterne her på hjemmesiden – og I går så langt I har lyst til. Vi tilbyder 14 vandreruter fra 8 km til 28 km. Fem af ruterne starter ved sommerhuset. For ruter der ikke starter ved huset, kan I efter nærmere aftale blive hentet og kørt tilbage til huset, eventuelt med en tur omkring lokal dagligvarebutik (Rema eller Brugsen). Afgang fra huset den sidste aften, eller næste dags formiddag inden kl. 11.
Det koster ikke ekstra at tage denne ekstra overnatning.
Huset har stor overdækket terrasse, havemøbler, stue og 2 værelser, det ene med dobbeltseng, det andet med flere enkeltsenge. Mindre åbent køkken og dejligt badeværelse.
Der er brændeovn og gratis brænde.
Dertil elvarme.
Huset står klart til jer med en kølig flaske vin, opredte senge, håndklæder, viskestykker mv. Huset er endvidere forsynet med krydderier, sukker, mel, opvaskemiddel o.l.
I skal bare medbringe rygsæk med det I skal bruge på jeres vandretur (termokande, krus mv.) og lidt tøj.
Der kan evt. aftales mindre indkøb af madvarer, der kan være i huset ved ankomst. Dette betales særskilt.
Slutrengøring er inkluderet i prisen.
Fra huset er der rig mulighed for mange gåture langs vandet og/eller gennem smuk natur.
Vi har mange rådyr i området.
Bil er ikke nødvendig, vi kan afhente jer fra ovennævnte steder, og vi kan køre jer til et dagligt besøg i vores dagligvarebutik.
Priser for 2 dage/2-3nætter:
For 1 person: 2.200 kr, 2 personer 3.000 kr, 3 personer 3.800 kr. Ekstra dage kan evt. tilkøbes for 700 kr. pr. dag.
Dertil el efter forbrug.
Såfremt I skal afhentes fra ankomststoppested og køres retur ved afrejse betales engangsbeløb 300 kr.
Læs mere om sommerhuset her: Sommerhus
Se eventuelt flere vandre/cykelruter på Geopark Odsherred
Secured By miniOrange