Casa del Cedro

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er P6140035_b.jpg Velkommen til vores hjemmeside, hvor I vil blive præsenteret for vores dejlige byhus i Calabrien.
Calabrien er Italiens “tå” – et meget smukt og bjergrigt landområde omkranset af havet: mod vest Det Thyrrenske Hav og mod øst Det Ioniske Hav. Huset ligger ud til det Thyrenske hav.
Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er P4300016_b.jpg
Der er ikke meget industri i Calabrien, hvorfor luften er meget ren, og egnen anbefales til personer med lungevejslidelser. Også havet er rent, og der er mange kilometer sandstrand afbrudt af klippestrande.
Calabrien er en meget naturskøn region i Italien. Der er rigtig mange historiske seværdigheder, og man vil ikke komme til at kede sig.
Sicilien kan nås ved køretur på godt et par timer – vulkanøen Stromboli ligeledes.
Bjergbyer ligger spredt inde i landet, gedehyrderne vandrer stadig med deres flokke af får og geder, køerne går med bjælde om halsen. Den naturskønne nationalpark Pollino byder også på mange naturoplevelser og muligheder for vandreture.
Vi har været i Calabrien på alle tider af året, og har nydt det hver gang.
Befolkningen er yderst gæstfri og imødekommende, og hvis du selv ønsker at sludre vil de være parate, så snart du viser, at du gerne vil have en snak.
Befolkningen er fortsat noget fattigere end i Norditalien, men ikke forarmede. Man mærker det mest på restaurationslivet, som for en stor del lukkes ned udenfor turistsæsonen, idet egnens beboere ikke selv går meget ud og spiser – formentlig af økonomiske årsager.
Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er isola_dai_ruderi_b.jpg
Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er P7030070_b.jpg
Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er P4300009_b.jpg Der er dog i byerne altid cafeer mv. som har åbent, og der er et farverigt og hyggeligt liv i byerne. Selv i vintermånederne er der udeliv, og folk mødes og sidder og sludrer på cafeer, endda også om aftenerne, når vejret tillader det.
Sæsonen er fra 15. juni til 15. september – men den vil forlænges, når flere turister besøger egnen. Der er absolut grobund for at nyde ferielivet hele året rundt – gennemsnitstemperaturen i december måned er 14-16 grader!
Italienerne holder selv ferie i juli og august måned, og befolkningen fra Rom og Napoli er hyppige gæster i Calabrien i disse måneder. Så er der liv og glade dage – og den calabresiske befolkning ånder lettet op, når turisterne drager hjem igen.
Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er DSC00318_b.jpg
Indtil videre har vi været der i maj, i juni/juli, slutningen af september samt i februar/marts måned – altid med et smukt vejr og 28-30 graders varme (i februar/marts kan vejret dog svinge meget, fra 8-10 grader og op til 25!!).
I august kan varmen snige sig op mod de 40 grader – lidt for varmt for os, men det er jo her italienerne selv holder ferie.
Der er flere nationalparker i Calabrien, den største ligger kun få kilometer fra vores hus. Du er straks i den smukkeste natur med vilde bjerge, floder, et utal af vilde blomster og krydderurter og måske en fårehyrde med sin fåreflok. Der er mange dyr i området, bl.a. ulve og ørne.
Vi kan dog også anbefale en tur til Sila – en anden flot nationalpark ca.130 km fra huset. Også her er er der vandrestier og mange muligheder for at nyde smukke udsigter.
Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er PA240109_b.jpg
Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er DSC00727z_b.jpg
Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er P7280112_b.jpg Indenfor få kilometer fra vores hus finder man mange historiske velbevarede ruiner som vidner om både grækernes og romernes tilstedeværelse i området. Vi kan bl.a. nævne den gamle borgby på bjergtoppen mellem vores by og nabobyen Cirella, samt den flotte gamle borgruin og viadukt godt en kilometer fra huset. I Cirella har vi iøvrigt også fundet et nyere amfiteater – vi ved endnu ikke
hvor ofte det benyttes. Der er i hele egnen et utal af små maleriske bjergbyer – helt igennem italiensk og folkeligt. Vi kan bl.a. pege på Scalea gamle by,som ligger ca. 12 km fra huset og er helt speciel. Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er P9240153_b.jpg
Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er P6180182_b.jpg Andre byer som bestemt er et besøg værd er Diamante (ca.10 km), Maiera (ca. 11km), Grisolia (ca.9 km), Maratea (ca.40 km) samt Cirella (ca. 6 km).
Et godt råd: medbring mad og drikke på ture ud i landet, da der ikke er garanti for åbne restauranter i de små byer. Til gengæld er der et væld af smukke steder at indtage sin medbragte ost, oliven, tomater og brød – og en slurk rødvin.
Landet er fuld af oliventræer og andre frugttræer som fx appelsin-, citron og mandarintræer, og midt inde i landet finder du gedehyrder, som vandrer med deres gedeflok i de grønne dale.
Vi kan næsten ikke berømme Calabrien nok – alligevel er der ikke mange nordboere, der har opdaget denne perle.
Jo, englænderne er i fuld gang med at opkøbe landet – og der er en del byggeprojekter, især på syd-øst kysten. Ikke alle er lige heldige, men heldigvis er der restriktioner på hvor tæt, hvor højt osv. man må bygge.
.
Velkommen til Calabrien!
Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er P6150073_b.jpg
Secured By miniOrange