Gniben

Oplev Sjælland Oddes yderste spids – Gniben – her er både en mangfoldig natur og farverige historier. Militæret har åbnet denne pragtfulde, næsten uberørte natur for offentligheden. Klik på kortene for at hente PDF-kort i høj opløsning.

På Gniben er mange spændende planter knyttet til det barske, salte og tørre, men også meget solrige miljø. Her er også
mange insekter, som især firben lever godt af. Disse firben bliver fanget af blandt andet tornskader, som spidder dem på slåen og
rosentorne, hvor de opbevares til senere fortæring. Tårnfalke ses næsten konstant i luften, hvor de musende er på udkig
efter de eftertragtede firben og andre byttedyr. På stranden er der flotte sten og mulighed for at se sæler, edderugle og
sortænder langs kysten. Gennem istiden har der også været besøg: først fra de norske fjelde siden fra det svenske
klippelandskab. Spændende vulkanske sten vidner om disse besøg og er flottest, når de ligger i vandkanten og glitrer.

Historier er der også: 30’ernes svømmepiger har krydset Kattegat, sømænd er støt på revet, og militæret har skudt med skarpt
i både krigstid og fredstid. Selv et sommerhus har stået for skud.

Oddens skabelse
Sjællands Odde strækker sig med sine 17 km langt ud i Kattegat, hvor sydsiden af odden danner afgrænsning af Sejerø Bugt.
Spidsen af Sjællands Odde hedder Gniben og herfra strækker et undersøisk stenrev sig yderligere 8 km ud i Kattegat. Gniben
er dannet under sidste istid, som sluttede for 14.000 år siden. Området mellem Gniben og Yderby, som ligger lige før
færgehavnen, er opstået efter istiden som følge af landhævning kombineret med en kraftig materialevandring af især sten, som
er udvasket af moræneklinterne og ført med havstrømmen langs kysten. Materialet er sorteret så kun de finere sandpartikler er ført videre langs kysten til Nyrup bugt ved Nykøbing og videre østpå (prøv også rute 103).

Militærets naturlige hemmeligheder
Militærets har skydeskole på Gniben. Søværnet og andre operative enheder træner fra de moderne faciliteter på stedet.

På det militære område yngler tre forskellige slags svaler. I klinterne øverste kant yngler digesvalen, mens land- og bysvaler har deres reder under tagudhænget på de mange bygninger. I sommerhalvåret er luften fuld af alle tre arter i deres konstante jagt efter insekter.

Langs kysten rundt om Gniben ses edderfugle, fløjlsand og sortand, når de ligger og dykker efter muslinger. Du kan også være heldig at se en gråsæl stikke hovedet op af vandet, for de er meget nysgerrige.

De varierede forhold langs kysten byder på et væld af vilde blomster.
Der er skiftet fra lerjorden på selve Gniben og de stenede kyster videre ind mod Yderby, og så er der forskellen mellem den varme og tørre sydside og den skyggefulde og lidt mere fugtige nordside. Så alt, hvad der kan tåle havgusen, gror her på Gniben. De mange blomster byder også på et rigt insektliv. Insektlivet tjener som føde for de mange småfugle, firben, salamander, tudser og frøer. Tårnfalken ses derfor ofte hænger og muse henover de åbne arealer, hvor den jagter de mange smådyr i området.

Topperne
På stien langs nordkysten lægger man rigtig mærke til de mærkelige formationer i terrænet. Forestil dig, at det hele har været en stor stenet flade i en højde af den asfalterede vej, dengang det var havbund. Stenene og senere gruset har udgjort en værdigfuld råstof ressource, der lå lige til at skovle op og sejle væk. Her i stenlejerne har italienske gæstearbejdere i 19xx-erneudvundet sten til blandt andet Kielerkanalen. Senere blev der udvundet grus, som blev afskibet fra broer på nordsiden. De lange volde er så opstået af frasorteret materiale i takt med, at man har gravet i lange forløb parallelt med kysten. Herved er der opstået kunstige strandvolde i stadige gentagelser til gavn for den særegne kystnatur.

Vraget af cementskibet ”Brøns Odde”
I over 60 år har man kunnet bade fra vraget af den store lægter, som er bygget af jernbeton – en for den tid udsædvanligkonstruktion. Lægteren var under bugsering i december 1947, da slæbetrossen til bugserdamperen sprang i hårdt vejr medsnefog og kuling. Næste dag strandede den, hvor den stadig ligger i Gyvelbugten.

Læs hele historien på den lokale grundejerforenings hjemmeside: http//www.klitrosebugten.dk.

På dage med skydeøvelser er den yderste del af ruten afspærret. Udenfor alm. arbejdstid (08 -16) er det muligt at følge den afmærkede sti til venstre lige efter færisten på vejen.

Secured By miniOrange