Lynghuset på Sjællands Odde.
Sommerhuset er bygget i 1995 renoveret i 2016 er på 66 m² og er beliggende på Sj. Odde på en 1.500 m² naturgrund.
Vores hus er beliggende i roligt naturområde med sandstrand til Kattegat samt strand og og badebro til Sejerøbugten, begge strande i afstand af 500 m. fra huset. Sejerøbugten har rent vand og stenet strand, derfor badebro, hvorfra børn i øvrigt fanger krabber.
Afstand til grill og is-hus er 1 km – herfra kan solnedgang over Kattegat nydes mens man indtager en is eller et glas vin – der er også mulighed for en burger eller hotdog.
Der er to spisesteder i nærheden: Odden Spisehus, ca. 2,5 km fra huset, og Åsløkke Kro, ca. 5 km fra huset.
Der er endvidere flere dejlige spisesteder i hyggelige Havneby, ca. 7 km fra huset.
Der er vandre- og cykelruter gennem naturen, så medbring evt. cykler.
Der er et mangfoldigt dyreliv med god mulighed for at se rådyr, hare, ræv og mange arter fugle på grunden.
Huset har stue, åbent køkken, værelse med dobbeltseng, værelse med dobbeltseng og køjeseng samt anneks med 2 enkeltsenge. Der er dyner og hovedpuder.
Huset har havemøbler, meget stor overdækket terrasse og naturgrund.
Der er grill og veludstyret køkken samt vaskemaskine. Der er ikke opvaskemaskine.
Huset er forsynet med opvaske- og rengøringsmidler samt diverse krydderier. Køb selv nyt når det er opbrugt, og lad stå til næste lejer. Du skal selv medbringe toiletpapir, karklude, viskestykker samt sengetøj som betræk og lagner.
Huset udlejes til max. 6 personer. Huset udlejes ikke til unge under 25 år eller til større sammenkomster.
Huset har elvarme samt brændeovn. Der er varme i gulv på badeværelse.
Der er ikke adgang til skur.
Der er adgang til internet i huset
Lejeperioden er fredag fra kl 17.00 til fredag kl 13.00 med mindre andet aftales.
Området byder på noget af Danmarks smukkeste natur
Opdateret d. 29-04-2023